Fakta om poser med tryk

Der er ufatteligt mange muligheder, når det drejer sig om poser med logo. Det er både i størrelser, materialer og farver. De poser vi leverer er alle i en høj kvalitet, men til en lav pris.
Ring til os så du kan få råd og vejledning, når du skal i gang med indkøb af poser med tryk.

Effektiv markedsføring

Ud over at poser med tryk i forskellige afskygninger er et praktisk redskab, så er det også super markedsføring og branding af din virksomhed. Og så er det en nem og billig reklameform.
Så bruger du penge på flotte og eksklusive poser med tryk, så får du også en masse reklame ud af det, da de fleste af posetyperne vil blive brugt igen og igen. Derved bliver du set af MANGE mennesker og kommer igen og igen i ”top of mind” hos nuværende, som potentielle kunder.
For, hvis DU ikke viser, at du eksisterer – hvordan skulle kunderne så vide, at du gør det?

Første gang du skal investere i poser med tryk?

Hvis det er første gang, at du skal have en eller anden form for pose, er det en god idé at tage en snak med os om det, så du kan få den rette rådgivning og vejledning. Vi har erfaringen – du har idéen.

Hvad kan en minimum bestilling være på?

Gældende for de fleste af posetyperne er, at du hos os kan få dem fra et mindre oplag. Men i de fleste tilfælde er det sådan, at jo flere poser du køber, jo billigere er de pr. stk., da der i de fleste tilfælde er opstartsgebyr. Og det er uanset om det er 3.000 poser, eller det er 50.000 poser.
Men giv os et kald, og lad os høre, hvilket behov du har, så vi kan finde nogle muligheder for dig.

Poseafgift

Her kan du læse meget mere om, hvornår og på hvilke kvaliteter man skal betale poseafgift til Staten:  >HER<

Hvad er  Serigrafi |  Screenprint | Silketryk | Rammetryk?

Serigrafi kaldes også silketryk eller rammetryk. En trykmetode der stammer fra Kina, hvor man skar to skabeloner ud og limede dem sammen med hår. Senere blev det silkedug og i dag anvendes kunststofdug (gaze, kunstsilke).

En serigrafiramme består af en træ-, aluminiums- eller stålramme, hvorover der er spændt en fintvævet dug – næsten ligesom et malerlærred. Dugen er dækket af en tæt belægning undtagen der, hvor farven skal trænge igennem.

Motivet overføres som regel til trykrammen fotografisk. Dette gøres ved at silken dækkes med en lysfølsom emulsion, der efterfølgende belyses gennem en film. Efter belysningen fremkaldes motivet. Der hvor filmen har været klar er emulsionen belyst og derved hærdet (negativ-emulsion), de ubelyste områder af emulsionen (hvor filmen er sort) er stadig uhærdede og kan vaskes væk. Herved opnås at farven kan trænge gennem de områder der er ubelyst, men ikke gennem de belyste områder. Ved en anden teknik benyttes en særlig 2-lags skærefilm, hvor motivet skæres ud i hånden og filmen hæftes på silken med et opløsningsmiddel – eller der anvendes selvklæbende film. Endvidere kan rammen dækkes af midlertidige motiver i form af papir, plast mv.

Selve trykningen foregår ved at trykfarven lægges i rammen og trykkes gennem motivet i silken, ned på emnet der skal trykkes på, med en rakel – en træliste med gummikant, der under let pres trækkes frem og tilbage over silken.

Serigrafi har sin fordel i at man kan trykke på alle materialer og i store størrelser med stor holdbarhed. Derfor anvendes det til vejskilte, trykte kredsløb, tekstiler og reklameskilte. Anvendes også industrielt til buede overflader som glasflasker, shampoobeholdere mv.

Silketryk kom til Danmark i 1927, hvor malermester Georg Nielsen kom hjem fra London, hvor han deltog i et kursus hos Selactine Silk Screen Printing Process Ltd., der var leverandør af udstyr til Silketryk.

Hvad er Transfertryk?

Et transfertryk kan både bruges til bomuld og polyester. Metoden anvendes gerne, hvis designet til posen har mange små detaljer eller mange farver imellem hinanden. Så vil det være umuligt at lave i Serigrafi |  Screenprint | Silketryk | Rammetryk, hvor man trykker direkte på posen med én farve ad gangen.

Du kan også vælge et transfertryk til sportstøj. Du skal dog være opmærksom på, at huden ikke kan ånde igennem et transfertryk, og tøjet derfor kan klistre til den svedige hud. Men det beror på individuel vurdering, som vi nok skal rådgive i.